Derfor skal du vælge et analogt kamera

Hvad mere? Hvis du er til slow fashion, slow TV eller slow food, kommer du også til at elske analoge kameraer og analog fotografering!

Mit foretrukne analoge kamera, Flexaret (et tjekkisk kameramærke produceret mellem 1939 og 1970), vejer omkring 2 kilo plus lysmåler og et par filmruller, så nogle gange føler jeg mig mere som kamerabærer end fotograf. Det er en del af "religionen", så vær forberedt på det. Men det, jeg elsker ved analog fotografering, er, at du til sidst i processen (som jeg beskriver senere) bliver belønnet med smukke, i mit tilfælde 12 sort-hvide fotografier i kvadratisk format 2.4x2.4″ (6x6 cm) på en filmrulle.

Hvad skal jeg bruge?

Du skal bruge et analogt kamera, en lysmåler (eller en app på telefonen), analog film, der passer til din kameratype (35mm eller rullefilm), tålmodighed og tid. Det er glimrende træning for ubeslutsomme mennesker, fordi du har et begrænset antal eksponeringer (35mm-film har normalt 36 billeder, men kan også have 12 eller 24; rullefilm har som regel 12). Du er nødt til at tænke mere over, hvad du fotograferer, end med et digitalkamera. Tænk på farver (eller kontraster i sort-hvid fotografering), komposition, vinkel og så videre. Jeg synes næsten, det er utroligt, at så mange berømte fotografer kun arbejdede med analoge kameraer, og at deres billeder stadig er så perfekte.

Spekulerer du stadig på, hvorfor analogt?

Jeg fik en Flexaret VI af min far og forelskede mig straks i den. Jeg gik gennem skove, gennem fremmede lande og rundt i Prag, kiggede mig omkring og ledte efter det perfekte billede. Sikke et usædvanligt koncentrationsniveau! Den sindstilstand hjælper dig også med at se din by, landsby eller dit kvarter på en ny og mere detaljeret måde. Og mit tip? Glem ikke at kigge opad. Vi fokuserer som regel på bygningernes første niveau, men de interessante ting findes ofte ved anden sal eller endnu højere.

Når du mærker, at det her er øjeblikket, og at du har fundet noget særligt, som fortjener at blive fanget, sætter du filmen i kameraet (det kan du også gøre hjemmefra) og ser, hvordan motivet ser ud gennem objektivet. Hvis alt er i orden, måler du lyset med en lysmåler (husk at indstille filmens ISO) og vælger den rigtige kombination af lukkertid og blænde. Det sidste trin er at trække vejret ind, holde det og trykke på udløseren med en stigende bølge af adrenalin. 

Du har taget dit første analoge billede!

Nu kommer den mærkelige del: du skal vente på billedet, nogle gange længe. Før du kan se det, skal du fotografere hele filmen færdig og fremkalde den, enten hjemme eller i et fotolaboratorium. Efter den proces kan du se dine billeder på filmen, og du glemmer aldrig det øjeblik fyldt med venten, følelser, spænding og måske også skuffelse, hvis noget gik galt. Lær dine billeder at kende, og giv dig selv tid til at vænne dig til kameraet; alt bliver bedre og bedre. Analog fotografering er stærkt vanedannende.

Hvad gør man med billederne på filmrullen?

Når billederne er fremkaldt, får du negativer, som let bliver ridsede eller beskadigede, så jeg laver digitale kopier som backup, og det kan jeg varmt anbefale. Du kan få det gjort i et fotolaboratorium eller gøre det selv med en særlig scanner med lys på begge sider af maskinen, for eksempel Epson Perfection v550, som jeg selv har.

For at få billedet på papir kan du enten bruge direkte, våd forstørrelse fra filmen med kemi og lysfølsomt papir, eller du kan printe de digitale versioner, som nævnt før. Digitale print har en stor fordel: du kan redigere dem på computeren (retouchere, beskære, ændre eksponering osv.). Det kan du ikke gøre nær så nemt med den våde metode, bortset fra beskæring.

Hvorfor kun printe dem på papir?

Du kan også lave fotomagneter, plakater, fotobøger eller vægbilleder med dem! Men papir er stadig det mest populære, især det kvadratiske 4×4″-format, som hverken er for småt eller for stort.